Russisk aften
Russisk aften blev en succes
Russisk Aften i Blistrup Medborgerhus.
Aftenen blev akkurat så festlig som planlagt. Et veloplagt publikum nød både maden og underholdningen.
Trojka spillede i to afdelinger, og fik desuden hjælp fra Alex og Solvejg på et par numre.
Der blev mulighed for at danse – hvilket kan ses på billedet Alt i alt en dejlig aften.
Fredag d. 22. marts inviterer Blistrup Medborgerhus til en festlig Russisk aften.
Aftenen starter kl. 18.30 med fællesspisning. Der vil blive serveret en russisk-inspireret 3 retters menu: Forretten er naturligvis på Blinis med “kaviar”. Som hovedret serveres Bøf Stroganoff med kartoffelmos, og desserten står på intet mindre end en lækker Anne Pavlova-kage med friske frugter. Under middagen vil deltagerne få mulighed for at dyste i deres kendskab til russiske personligheder. Efter spisningen går tre-mandorkestret “Trojka” på scenen for at underholde med glad Balalejka-musik – og det skulle være muligt at danse lidt russiske trin til flere af numrene! I løbet af aftenen vil Alex og Solvej, som er kendt fra Musikcafeen, også underholde med deres lystige hel- og halvrussiske viser.
“Så vi ser frem til en meget munter aften i Blistrup Medborgerhus”, fortæller arrangørerne.